Kleppen

D. 20.1.2008

Endelig søndag og tid til en fisketur. Sådan tænker jeg tit, og som så mange andre dejlige danske vinter dage var vejret gråt, pivkoldt  og blæsende, med forfriskende byger ind imellem.

Alligevel stævnede jeg ud mod limfjordens vestlige del nærmere betegnet ved remmer strand. Men den friske vind fra syd vest havde lidt for godt tag her og derfor valgte jeg at drage lidt øst på til Toftum bjerge. Her var vinden og strømmen bedre og de stejle skrænter sørgede for lidt mere behageligt fiskeri.

Efter en halvanden times tid her uden det store held besluttede jeg at søge hen hvor der vill være nednu mere læ og stille vand så jeg kørte videre øst på til “kleppen” ved færgelejet til Venø.

Jeg parkerede bilen på P pladsen før fægelejet og affiskede først molerne på den nordlige side og begav mig vest på. På denne side af “grenen” var der fuldkommen roligt vand pga. de stejle skrænter og høje træer.

Det var dog først ved skumrings tid omkring 1545 tiden der skete noget. Jeg havde skiftet til en lille sølvblank kinetic wobler og fiskede den meget langsomt lige over bunden med masser af spinstop og det gav hurtigt pote og inden for en halv time havde 3 stålblanke været oppe at vende og et utal af “følgere” havde snuset til wobleren.

Man kan vel sige at med en god portion arbejdsiver og den rette medicin kan selv de dårligste dage give fisk.